Konklusionen fra Converse, var at største delen af borgerne besidder ikke meningsfulde holdninger, selv på meget debatteret emner blandt eliterne. Borgere har: minimal opmærksomhed til politik, minimal sammenhæng og stabilitet i deres holdninger, minimal ideologisk ræsonneret.
Simon’s puzzle: Hvordan kan de fleste borgere så alligevel formå at danne holdninger, som er nogenlunde sammenhængende? Svaret er Heuristikker, som er modsætningen til en systematisk holdningsdannelse i Rational choice teori.
2 forskellige Definitioner af heuristikker – ikke særlig forskellige.
- (Sniderman, Brody & Tetlock, 1991): Effektive kognitive genveje, der tillader mennesker i at opnå forholdsvis konsistente holdninger på baggrund af en begrænset mængde information.
- (Petersen et al., 2011: 26): Heuristikker er beslutnings regler der producerer hurtige beslutninger baseret på begrænset information og, derved tillad for skabelse af holdninger selv om substantiel information er manglende.
Heuristikker kan være tillærte eller de kan være iboende/automatisk for alle.
Eksempler på forskellige heuristikker/mekanismer (Sniderman, Brody & Tetlock, 1991):
– Likeability heuristik: Kan jeg lide den gruppe, som får gavn af et politisk tiltag?
– Ekspert heuristik: ”Eksperter har altid ret”
– Partiidentifikation: Hvad siger mit parti?
– Deservingness heuristik: Har bestemte personer fortjent (offentlig) hjælp? (e.g. Petersen 2012, Petersen et al 2011, Oorshot 2000) à Deservingness vurderes ud fra cues om villighed til at bidrage til fællesskabet (at man ikke er en ”free rider/”nasser”):
Betingelse for effekten, Kam, C. D. (2005): Folk med lav politisk opmærksomhed bruger i højere grad heuristikker, som partiversionen end folk med høj politisk opmærksomhed.
Heuristikker til analyse: Man skal se hvilken information bliver givet. Dermed hvilken heuristik kan være i spil, og om effekten vil være betinget af politisk opmærksomhed.
Motivated reasoning Milton Lodge & Charles S. Taber (2005)
– Vi er altid præget af en motivation, når vi ræsonnerer. Det går man udefra 2 typer af motiver, (hvad er forskellen helt præcist?):
- Accuracy goal: motiverer til at udsøge og overveje relevant information for at nå den ”korrekte konklusion” à nå til konklusionen med ‘korrekte’ overvejelser
- Directional goal/partisan goals: at ræsonnerer til fordel for de allerede etableret holdninger à at lave flere ‘korrekte’ overvejelser, på baggrund af en allerede etableret konklusion
Tre mekanismer:
– ”Prior attitude effect”: Argumenter der støtter vores eksisterende holdninger opfattes som stærkere
– ”Disconfirmation bias”: Bruger mere tid og kognitive ressourcer på at afvise og modargumentere modgående argumenter
– ”Confirmation bias”: Vælger kun at blive eksponeret for bekræftende argumenter
= Holdningspolarisering, dvs. oprindelig holdning bliver stærkere, mere ekstreme.
3 faktorer der betinger effekten af motivated reasoning.
– Effekterne er større for dem med stærke holdninger.
– Effekten er større for dem med høj politisk opmærksomhed/sofistikering
– Effekterne er stærkere på konfliktemner (Slothuus & de Vreese 2010)
– Fordi de med mere politisk opmærksomme er motiverede til at afvise eller modargumentere frames fra det modsatte parti.
– Perspektivering: Denne betingelses implikationerne kan minde meget om Social identity theory’s implikationer. Da medlemmers in og out group bias i stærkest, når medlemmerne vurderer at gruppen er truet.
Forelæsningstekster
– Kinder, Donald R. (2003). “Communication and Politics in the Age of Information”, i David O. Sears, Leonie Huddy & Robert Jervis (eds), Oxford Handbook of Political Psychology, Oxford: Oxford University Press, pp. 357-368. KOMP
– Zaller, John (1992). The Nature and Origins of Mass Opinion. Cambridge and New York: Cambridge University Press. Kapitel 2 “Information, Predispositions, and Opinion” (pp. 6-10) and 3 ”How citizens acquire information and covert it into public opinion” (pp. 40-51 øverst) KOMP
Holdtimetekster
– Sniderman, Paul M. & Sean M. Theriault (2004). “The Structure of Political Argument and the Logic of Issue Framing”, pp. 133-165 i Willem E. Saris & Paul M. Sniderman (eds), Studies in Public Opinion, Princeton, NJ: Princeton University Press. KOMP
Kinder (2003)
Teksten kort
– I ‘’Communication and Politics in the Age of Information’’ gennemgår Kinder, hvordan massekommunikation fra medier, partier etc. kan påvirke store mængder af mennesker ved at kontrollere befolkningens fokus ved framing, agenda setting, priming og persuasion.
Centrale variable
X = massekommunikationens metoder (framing, agenda setting, priming og persuasion)
Y = borgernes opfattelse af 1) hvordan politik skal forstås, 2) hvilke emner der er vigtige, og 3) hvordan disse emner evalueres
Definitioner af centrale variable og relevante ord
Massekommunikation:
– Communication that takes place predominantly one-way, from a small number of professional communicators to a vast number of amateur ‘receivers’ (Pool 1973)
Framing:
– Frames bring order to events by making them something that can be told about; they have power because they make the world make sense (Manoff 1986, p. 228)
– Frames supply a central organizing idea or story line that provides meaning to an unfolding strip of events, weaving a connection among them (Gamson & Modigliani 1987)
Agenda setting:
– Which issues become part of politics (Bachrach & Baratz 1970)
– Citizens develop ideas about wha is and what is not important, which problems are and which problems are not proper subjects for government action, and these ideas, in turn, shape and constrain what government attempts to do (Burstein 1985, Verba & Nie 1972)
Priming:
– ‘’As defined here, priming is provoked by mere attention. Drawing attention to a particular problem means that the audience will be more likely to draw on what they now about that problem when it comes to offering an evaluation…’’ (Higgins, Bargh, & Lombardi 1985)
Persuasion:
– Changing people’s attitudes [and behaviour] through the spoken and written word (McGuire 1973, p. 216)
Central(e) påstand(e)
– Hvor massekommunikationen i 1960erne havde minimal indflydelse på borgere, så har den ifølge Kinder i dag stor betydning. Partier og medier kan i dag via massekommunikation styre og kontrollere borgernes opmærksomhed ved at frame, agenda-set, prime og persuade nyhederne. Især eksperimenter viser massekommunikationens effekter, dog med visse forbehold.
Centrale argument
– Massekommunikation påvirker borgernes opfattelse af politiske emner samt hvordan de skal forholde sig til dem og hvad de skal mene om dem
Mekanismerne
Framing
– I det moderne samfund er den almindelige borger afhængig af ‘andre’ for at få nyheder om nationale og udenlandske affære. Frames bliver relevant, fordi politik er komplekst, og opstår, når der er mere end én måde at tænke på om et givent emne/sag/problemstilling. Når eliten leverer brugbare frames, så opfatter borgerne i højere grad en sammenhæng mellem hvad de går op i og hvad politikerne/eliten tilbyder, hvorfor borgerne opbygger ‘genuine opinions’ (følger Converse’s ide om, at almindelige borgere ikke har ægte politiske holdninger. Når borgerne altså tilbydes hjælpsomme måder at forstå politik på, så er der større chance for at de udtrykker holdninger, og at disse holdninger er stabile over tid. Frames kan samtidig fungerer som en form for opskrifter, forstået på den måde at de tilbyder en måde, hvorpå borgerne kan opbygge holdninger.
Agenda-setting
– Agenda-setting virker ved at massekommunikationen lægger større vægt på bestemte emner, hvorfor borgere finder disse emner mere saliente i den givne periode end andre emner. Det er vigtigt at have for øje, at agenda-setting er dynamisk idet visse emner er på agendaen på ét tidspunkt og andre på et andet tidspunkt. Agenda-setting synes ikke at have spillover-effekter, idet f.eks. ‘’Beliefs about the importance of energy and energy alone’’ ikke berører belief omkring f.eks. National defense.’’
Priming
– Hvordan politiske alternativer bliver evalueret afhænger delvist af, hvilke historier medierne vælger at dække. Jo mere fokus på et emne, jo mere bliver emnet primet. Ved at sætte mere fokus på et emne vil borgerne have større sandsynlighed for at trække på deres kendskab til emnet, når det kommer til at evaluere politiske alternativer/løsninger på emnet. Et eksempel er, hvordan amerikanerne blev mere skeptiske overfor Reagans udenrigspolitik generelt efter en nyhed om, at der blev overført penge til Nicaraguanske krigere. Når det kommer til partier, så primer de ofte ved at sætte meget fokus på emner, som de ‘ejer’ (jf. emneejerskab). Race et eksempel på, hvordan priming kan have en spillover-effekt – især i kampagner. (se s. 366)
Persuasion
– Persuasion synes ikke at have den store effekt, men blot at bekræfte eksisterende holdninger ved at aktivere borgernes tanker om et emne/politik generelt. Kampagner giver dog borgere ny information, så de kan vælge standpunkt ud fra et informerende grundlag, ligesom de også er gode til at bekræfte, fordi de leverer gode argumenter for, hvorfor man skal mene noget bestemt om emnet og hvorfor man stadig bør stemme på det givne parti.
Kausalmodel
Empiriske fund
Framing
– Eksperimentielle forsøg
– Når den almene borger udsættes for frames, der hjælper vedkommende til at tage stilling til et emne, så er sandsynligheden for at borgeren danner sig en mening og at denne mening er konsistent større
– Ergo: Teorien holder
– Kritik af eksperimenter: I eksperimenter er man 100% sikker på, at testpersonerne/borgerne modtager de givne frames, men i virkeligheden er det ikke sikkert, at de givne frames overhovedet når borgeren, hvis denne er ‘inattentive…lost in the affairs of private life’’ (Kinder 2013; 359)
Agenda-setting
– Forskning viser, at emner som stigende priser, arbejdsløshed og manglende energiforsyning i højere grad bliver højt-prioriteret emner for borgerne efter de først er blevet højt-prioriteret emner af medierne
– Et eksperiment viser desuden, at når borgere modtager et givent emne som ekstra vigtigt i medierne, så tilskriver de efterfølgende dette emne som vigtigere end andre emner, og disse er konsistente selv efter 1 uge efter eksperimentet og emnet ikke længere er højt-prioriteret af medierne
Priming
– Priming-forskning har især undersøgt primings store rolle i valgkampe i USA, hvor priming bruges som et middel til at tilegne sig politisk støtte. Måden partier gør det på er ved at få valgkampen til at handle om ét specifikt emne, som de ‘ejer’.
– Race som et eksempel på spillover-effekter: Når valgkampen i 1988 umiddelbart handlede om kriminalitet, så handlede den egentlig også om race, fordi republikaneren konstant tog udgangspunkt i en sort mands kriminalitet, når han omtalte kriminalitet.
Persuasion
– Persuasion-forskning har især undersøgt dets rolle i valgkampe i USA, hvor persuasion blot synes at ‘reinforce…and activate’’ borgernes prædispotioner, idet massekommunikationen blot giver borgeren en række argumenter og beviser for deres holdninger
Kritik
– Eliten kan ikke lave frame om hvad som helst (der skal i hvert fald være nogen sammenhæng med hvad der er mainstream) og samtidig møder borgere kke kun ét frame, hvorfor disse kan neutralisere hinanden
Zaller (1992)
Teksten kort
– I ‘’The Nature and origins of mass opinion’’ undersøger John R. Zaller, hvordan borgerens politiske holdninger skabes ud fra en tre-trins-raket: hvordan borgeren modtager information, hvordan borgerens prædispositioner påvirker reaktionen på information og hvordan borgeren danner en holdning til emnet som følge af kombinationen af de to første faktorer. Samtidig præsenterer Zaller 4 aksiomer med henblik på at forklare, hvordan borgere tillærer sig information om begivenheder, der finder sted uden for deres direkte oplevelser/syn samt, hvordan borgere bruger denne information til at tilegne sig holdninger til emner/sager
Central(e) variable:
X = 1) Type af information og 2) borgerens prædispositioner à Y = borgerens holdning til et emne
Definitioner
Information:
– Borgere ‘’in large societies are dependent on unseen and usually unknown ‘others’ for most of their information about the larger world… (Lippmann 1946). Den type information er ofte ‘’highly selective and stereotyped views of what has taken place’’ (Zaller, s. 7) idet de er korte, simply og tematiske.
Elite diskurs:
– Vi får hovedparten af politisk information fra ‘eliter’, som er ‘’persons who devote themselves full time to some aspect of politics or public affairs – which is to say, political elites’’ (Zaller, s. 6) (politikere, embedsmænd, journalister, aktivister mv.)
Considerations:
– any reason that might induce an individual to decide a political issue one way or the other (Zaller, s. 8)
– Considerations kan bruges som guidelines til at forstå et emne
To typer politiske beskeder eliten bruger:
– Persuasive messages: arguments and images providing a reason for taking a position or point of view; if accepted by an individual, they become considerations
– Cueing messages: consists of ‘contextual information’ about the ideological or partisan implications of a persuasive message (…) they enable citizens to perceive relationships between the persuasive messages they receive and their political predispositions, which in turn permits them to respond critically to persuasive messages
Centrale argument
– Første del af Zaller-teksten hævder, at vi borgere får vores information om begivenheder, der er ‘out of our reach’ fra en elitær diskurs, som giver os en række billeder/rammer/frames vi kan danne os en holdning ud fra. Derudover ønsker Zaller at vise, at den elitære diskurs har forandret sig overfor f.eks. race.
– Anden del af Zaller-teksten påpeger, hvordan vi borgeres reaktion på ny information og vores efterfølgende stillingtagen kan opsummere i 4 aksiomer, der beskriver måden vi tager stilling/danner os en holdning.
Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?
– Hver holdning er en kombination af information og prædispositioner, hvor informationen former et mentalt billede af den givne problemstilling, mens prædispositionerne motiverer en bestemt konklusion om holdningen til problemstillingen
Mekanismerne:
– Første del af teksten om information og elitære diskurs:
Borgeren orker ikke komplekse nyheder, hvorfor vedkommende bygger sine holdninger til nyheder/information på den elitære diskurs’ ‘stereotype’ fremstillinger, der gør det nemt at danne sig en holdning om emne, borgeren ikke er fysisk i nærheden af. Når eliten opretholder et klart billede af, hvad der skal gøres, så opfatter borgeren begivenheden ud fra det perspektiv med de mest politisk opmærksomme/vidende som mest tilbøjelige til at adoptere det elitær standpunkt. Når eliten er divided, så følger borgeren sin ideologiske og/eller partiske prædisposition, og her er det de mest politisk opmærksomme/vidende, der klarest følger ideologisk og/eller partisk prædisposition.
– Anden del af teksten om information og hvordan den – samt borgerens prædispositioner – konverteres til en holdning til et givent emne → 4 aksiomer:
- Reception axiom
– Forventning: Jo større en persons politiske opmærksomhed er, desto større sandsynlighed for, at personen modtager politiske budskaber om et emne
– Den information/besked/nyhed borgere får indeholder både persuasive og cueing messages
– Modtagelsen af information af politisk relevans, uanset hvorfra informationen kommer, er altså positivt associeret med høj politisk opmærksomhed omkring et emne, hvilket yderligere overtrumfer politisk ‘interesse’s påvirkning på borgeren
– OBS: antager ikke at information nødvendigtvis kommer fra elite diskursen ligesom i første del af teksten
- Resistance axiom
– Forventning: Folk vil afvise argumenter, der er i strid med deres politiske prædispositioner, men kun i det opfang, de er opmærksomme nok til at se forbindelsen mellem budskabet og deres prædispositioner
– Den information/besked/nyhed borgere får er i form af cueing messages
– Link til axiom 1: ‘’The likelyhood of resisting persuasive communications that are inconsistent with one’s political predispositions rises with a person’s level of political awareness (Zaller, s. 44)
– Mekanismen er, at hvis borgere er velinformeret, så reagerer de i forhold til de politiske ideer, som deres parti-tilknytning lægger basis for, og hvis de er dårligt informeret om disse ‘cues’ som parti-tilknytningen ellers bør give borgeren, så er de mindre kritiske overfor de nye informationer/ideer/beskeder, de modtager.
– Trækker tråde til Converse’s ide om, at borgere ikke gør sig store overvejelser om, hvordan forskellige politiske ideer forholder sig til hinanden (inconsistency), og at borgeres påvirkning af kontekstuelle informationer (f.eks. Om deres partis holdning til emnet) virker bedst, hvis de har en høj grad af politisk opmærksomhed.
- Accessibility axiom
– Forventning: Jo nyligere man har haft en overvejelser kaldt frem, jo kortere tid tager det at kalde den og lignede overvejelser frem fra hukommelsen og bringe dem frem “to the top of the head” til brug
– Hold for øje at ‘’brugen’’ af én consideration ikke nødvendigvis hænger sammen med brugen af andre considerations
- Response axiom
– Forventning: Folk besvarer survey-spørgsmål ved at tage et gennemsnit på tværs af de overvejelser som er umiddelbart saliente eller tilgængelige for dem
– Denne axiom tillader borgerne at danne sig en holdning til et emne på basis af forskellige considerations
Kausalmodel
Sniderman & Theriault (2004)
Teksten kort
– I ‘’Studies of Public Opinion’’ undersøges det, om den traditionelle framing-litteratur holder stik, når vælgere ikke blot skal forholde sig til f.eks. Ét frame, men to konkurrerende. Der er altså behov for at undersøge argumentations-processen i framing-studier. Det udleder spørgsmål om, hvorvidt vælgere generelt er så uvidende og inkonsistente, som Converse påpeger i ‘’The Nature of belief systems in mass publics’’(1960). Teksten kan derfor ses som en kritik/viderebygning på f.eks. Converse’s, Kinder’s og Zaller’s forskning, der antager at borgerne hhv. Er relativt uvidende og derfor nemme ofre for framing-effekter
Central(e) variable
X = Type af frame (counterframe, dual frame, congruent frame, default frame)
Y = Borgerens holdning til et bestemt issue (government spending on the poor, economic growth, commitment to equality)
Definitioner
Demokrati:
– Democracy (…) entails a distinctive set of institutions as well as a distinct set of principles – freedom of speech, competition among political parties, constitutional or common law assuarances of due process, and equality of citizens under the law, among others (s. 133)
Frames:
– Interpretive packages, each with an internal structure, each giving meaning to an issue or event in the public domain. At the center of each package, they assert ‘’is a central organizing idea, or frame’’. A frame, by incorporating and condensing a set of ‘’metaphors, catchphrases, visual images, moral appeals, and other symbolic devices,’’ supplies a readily comprehensible basis suggesting both how to think about the issue at hand and how to justify what should be done about it. (Sniderman & Theriault 2005: 135)
Issue framing:
– Frames as a construction of the issue: they spell out the essence of the problem (…) they suggest how an issue should be though about, and may go so far as to recommend what (if anything) should be done. (Nelson & Kinder 1996)
Counterframe:
– Når borgere skal bestemme sig for ‘’how they feel about a value not in isolation from others, but in direct competition with them’’
Centrale argument
– I den virkelige verden foregår politik ikke som den gør i framing studier. I den kontekst, som politik rent faktisk foregår i (med konkurrerende frames), er borgerne noget bedre til at danne konsistente holdninger end hidtil antaget. Omvendt mener den traditionelle framing-litteratur nemlig, at borgerne har meget lidt modstandskraft over for kommunikation fra medier og politiske eliter
Hvad er de(n) centrale påstand(e)?
– Ved at blive eksponeret for modstridende argumenter (som vælgere bliver i den virkelige politiske verden), vil deres konsistens mellem valg og principper være endnu mere fremtrædende (særligt ses det i tilfældet ved dem der vægter lighed højest)
Mekanismerne:
– Competing frames: Når vælgeres tvinges til at ‘’assess how they feel about a value not in isolation from other values, but in direct competition with them’’, så bliver det klart hvor konsistente de er i deres holdninger til et issue, fordi det fortæller, om vælgerne virkelig føler sig knyttet til en given holdning, hvis de stadig holder fast i samme holdning, når de konfronteres med et rivaliserende argument samtidig.
– Formål: ‘’The crucial questions politically is how readily citizens can be deflected from their political principles by a counterargument when they encounter it not in isolation but in the course of political debate when the contentions of opposing sides are being voices (s. 146)
Kausalmodel
Hvis empiriske fund
– Competing frames: Tabel 5.2 viser to ting:
- Jo større politisk opmærksomhed, jo mere konsistent med egne politiske principper
- Hvis udsat for to modstridende frames samtidig, så øges sandsynligheden for konsistent mellem holdning til forskellige ‘policies’ og egne principper
- Man bliver altså mere sikker ved at blive konfronteret med andre frames (slag til Converse som følge af ændret design): The results of Table 5.2 suggest a different lesson. When citizens are exposed to a complete rather than an edited version of political debate, they do not succumb to ambivalence or fall into confusion. On the contrary, even though as part of the process of debate they are exposed to an argument at odds with their general orientation, they tend to ‘’go home’’, to pick out the side of the issue that fits their deeper-lying political principles (..) which suggest that political argument when it takes its full form (…) facilitate rather than distort consistency in political reasoning (..) even whether or not citizens are well-informed or not about politics’’ (s. 148)
Kritik:
– Emner er meget følelsesladede og ‘tilgængelige’ (dvs. emner, der er mere alment tilgængelige for vælgere, end andre)
– Begrænset viden om effekten af ‘dual-frame’, og om der er en særlig reaktion på netop disse
– Der er nødt til at være modstride informationer og argumenter for at der kan være frames
– Jf. Zaller: Er ‘exposure’ det samme som ‘reception’ —> muligvis ikke!
– Der er mange frames ude i virkeligheden, så mængden af frames kan kritiseres
– Er sammenkoblingen af værdier, issues og frames urealistisk nemt for vælgerne i tekstens eksempel?
