Kort om emnet
– Stammer fra puzzlet om, hvor vores holdninger kommer fra. Det klassiske synspunkt er, at de er resultat af social læring og gennem transmittering af sociale mekanismer. Et nyere perspektiv er derimod, at præferencer/holdninger også kan overføres genetisk/arveligt.
Jennings et al. (2009)
Teksten kort:
Undersøger effekt af politisk socialisering indenfor familien gennem et longitudinalt survey. Tidligere undersøgelser har vist, at partiidentifikation kan overføres fra forældre til barn, men de ønsker nu at undersøge fire spørgsmål:
- Er denne sammenhæng stabil over kohorter(systematisk gruppe indenfor biologi)?
- Hvilke faktorer forstærker overførslen af holdninger fra forældrenes side?
- Er sammenhængen stabil, når kontrolleres for andre forklaringer på ligheden mellem forældre og børn?
- Hvordan påvirker denne overførsel børnenes på lang sigt?
Centrale variable:
Der undersøges hvorvidt børnenes partiidentifikation stemmer overens med deres forældre gennem flere generationer. Det primære fokus ligger dog på at undersøge, hvor forskellige variable interagerer med sammenhængen. Argumentet er, at der kan være stor forskel i, på hvor meget forældrene påvirker afkommet. Derfor undersøges, hvordan følgende påvirker overførslen af partiidentifikation:
– Partitilhørsforhold: Måles på en 7-points skala fra ”Stærk demokrat” til ”Stærk republikaner”
– Politiske issues: Her undersøges det, hvordan forskellige issues overføres. Dette gælder race-attitude, holdning til hvorvidt skolebønner skal være tilladte og forholdet mellem ”big business” og arbejdskraft àDog med den pointe, at forskellige issues kan være saliente på forskellige tider, hvorfor det er svært at sige, om de derfor kan overføres
– Politisk engagement: Måles gennem interesse i politik og viden om politik
– Religiøs orientering: Måles som kirkegang og troen på Biblens ufejlbarlighed
Centrale påstand/forventninger
– Graden af transmissionen af politiske holdninger fra forældre til barn vil være højere i politiserede familiemiljøer. Dette sker fordi i politisk engagerede hjem, vil forældrene i højere grad kunne gives ’cues’ (hints), som kan påvirke barnet à Politisering forstås som politisk engagement
– Jo højere grad af konsistens hos forældrenes holdninger, jo højere grad af transmission.
Mekanismer:
– Tager udgangspunkt i Social Learning Theory(Social læringsteori), der siger, at holdninger/præferencer overføres gennem direkte og indirekte transmission.
– Direkte: Direkte instrukser eller reaktioner på forældrenes forventninger
– Indirekte: Observation af forældrenes holdninger
– Gennemgås ikke eksplicit i hverken teksten eller pensum à Ikke helt klart.
Kausalmodel
Empiriske fund:
– Partitilhørsforhold og holdninger til affektive og moralske komponenter (fx race) har højest sandsynlighed for at blive overført over tid. En tendens til større lighed mellem forældre og børn i nyere tid.
– Politisering: Støtte til forventningen om, at højere grad af politisk engagement i hjemmet forstærker transmissionseffekten
– Konsistens: Også støtte hertil. Jo højere grad af stabilitet, jo højere grad af transmission.
– Når der testes for andre faktorer, som kunne forklare en lighed i holdninger mellem forældre og børn, falder sammenhængen, men er stadig signifikant.
– “All in all, these findings converse with previous work demonstrating that bivariate transmission findings tend to be preserved even when the family milieu is taken into account”
– “It follows that socialization models built only on demographic and structural features will necessarily be incomplete”
Opsummerende: Politiske holdninger (herunder særlig partiidentifikation og moralsk emner) overføres i højere grad fra barn til voksen i familier præget af politisk engagement og holdningsmæssig konsistens.
Alford et al. (2005)
Teksten kort:
Der undersøges, i hvilket omfang politiske holdninger har genetiske årsager, og ikke kun sociale/miljømæssige som man ellers har troet. Derfor er en tilføjelsen til diskussion om, hvordan prædispositioner har en effekt på individers holdninger på længere sigt. Kritiserer Jennings for at misse forskelle i holdninger, som kan skyldes fælles og unikt miljø for børn, når det undersøges om de afspejler forældrenes holdninger.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i et tvillingestudie (metoden gennemgås nedenfor), hvor det undersøges, hvorledes tvillinger udviser samme holdninger, når der kontrolleres for fælles og unikke miljøpåvirkninger.
Centrale variable:
Alford et. al. undersøger, hvordan i hvor grad gener (X) påvirker videreførelsen af politiske holdninger (Y). Disse holdninger er måles gennem et Wilson-Patterson-indeks, der måler kontinuummet liberal-konservativ (Efter amerikanske standarder), men ikke partiidentifikation, som er en resultat af socialisering.
Definition:
Det vigtige at tage med fra teksten er tvillingestudiet, som kan bruges til at måle, i hvor høj grad videreførelsen af forskellige karaktertræk eller som her, politiske holdninger, skyldes arv(genetik) eller miljø (socialisering).
Et tvillingestudie tager udgangspunkt i forskellen mellem enæggede og tveæggede tvillinger:
– Antagelser:
- Miljø kan holdes konstant, fordi tvillinger er født på samme tid og vokset op i samme hjem.
- Tvillinger behandles ens. Kritik: (dette kan dog problematiseres, da tvillinger ikke nødvendigvis bliver behandlet ens af deres forældre. fx kan forældrene ønske at give deres børn unikke identitet).
- Enæggede er 100 pct. ens genetisk og tveæggede er 50 pct. genetisk ens
– Tre komponenter:
- a) Arvelighed: Forskellen på enæggede og tveæggede tvillinger er resultatet af gener
- b) Fælles miljø: De tvillingerne har til fælles, fx hjemmet.
- c) Unikt miljø: Det unikke miljø for hver tvilling
– Komponenter måles ved at måle korrelationer mellem tvillingepars holdninger
– Arveligheden måles ved at trække korrelationen mellem tveæggede tvillinger fra korrelationen mellem enæggede, og fordoble tallet. Hvis det er 0, så er der ingen grad af arvelighed. Hvis det er 1 for enæggede, eller 0,5 for tveæggede, så det karaktertræk fuldt arveligt à Jo højere tal, jo højere grad af arvelighed
– Fællesmiljø måles ved at fordoble tveægs-korrelationen, og fratrække en-ægskorrelationen
– Unikt miljø er det tal som ikke kan forklare af ovenstående
– Alford et al har kodet tvillinger ud, hvor tvillingerne har hvert sit køn, fordi det forventes at børn med forskelligt køn bliver behandlet forskelligt.
Central påstand:
Arvelighed vil ikke have en effekt på partiidentifikation, men vil mindst have samme effekt på andre politiske holdninger som fælles miljø
Mekanismen:
Holdninger overføres genetik gennem naturlig selektioneller gennem socialisering(som gennemgået ved Jennings et. al.)
Kausalmodel:
Empiriske fund:
– Korrelationen mellem enæggede tvillinger er højere ved alle punkter i indekset end de tveæggede
– Ligeledes spænder forklaringskraften hos arvelighed fra 0,18-0,41, hvorfor arvelighed tydeligvis har en effekt. Gennemsnitligt ligger det for hele indekset på 0,32, så 1/3 af variansen kan forklares af genetik.
– Det fælles miljø forklarer gennemsnitligt 0,16 af holdningsvariansen, mens det unikke miljø står for 0,53.
– Generelt set: Støtte til deres forventning om, at politiske holdninger også påvirkes af genetik, og ikke kun socialisering à Selvom dette stadig primært forklarer holdningerne.
Kritik
– Hvad er generaliserbarheden ved tvillingestudier?
Smith et al. (2011)
Teksten kort:
Smith et al. undersøger i hvilket omfang en fysiologisk reaktion, afsky, korrelerer med politiske holdninger. Nogle karaktertræk ved det menneskelige nervesystem er indkodet i DNA, og er derfor sandsynligvis med til at påvirke opfattelser og reaktioner på miljømæssige faktorer, herunder det politiske miljø.
Centrale variable:
X: Den fysiologiske følelse af afsky à Y: Højreorientering på bestemte politiske områder (seksualpolitik)
Centrale påstande
– Personer der i højere grad føler afsky, vil i højere grad være højre-placeret på en række politiske områder
– H1: Fysiologiske væmmelse reaktioner korrelerer positivt med holdningen til homoseksuelles ægteskabsrettigheder, selv ved kontrol for selvrapporteret afskys-sensitivitet
– H2: Fysiologiske afskys-reaktioner korrelerer også (men svagere) med holdningen til andre sexrelaterede holdninger (såsom førægteskabelig sex, abort, porno etc.)
Mekanisme:
– Højreorienterede udviser en mere strukturel kognitivt udtryk, hvorimod at venstreorienterede er mere åbne og tolerante overfor tvetydighed.
– Afsky er en mest grundlæggende/instinktive følelsesmæssige reaktion. Lyst/afsky-aksen kan ses som den grundlæggende byggesten for alle følelser
– Højreorienterede er mere afskys-sensitive
– Afsky, kan ses som en overtrædelse af normer om renhed, hvorfor højreorienterede skulle være mere konservative i forhold til spørgsmål omkring seksuel renhed.
Kausalmodel
Empiriske fund
– Afsky måles gennem selvrapportering, men kontrolleres også gennem SCI, der måler sveddannelsen på finger fingerspidserne
– Der findes støtte til H1
– Ingen støtte til andre politiske holdninger, udover førægteskabslig sex. Derfor ingen støtte til H2
– Væmmelse reaktioner korrelerer ikke med andre politiske holdninger end de seksualpolitiske
– Fysiologiske reaktioner (mere specifikt væmmelse sensitivitet) korrelerer dog med holdninger til homoægteskaber i særdeleshed.
Kritik
– Selvrapportering giver mulighed for Social Desirability Bias
– Etisk: Hvis genetik giver holdninger, kan det legitimere illegitime/farlige holdninger
Bartels (2013)
Teksten kort:
Bartels tekst er ikke en videnskabelig artikel, men mere et svar/kritik af tendensen til at lægge for megen vægt på genetik, når det kommer til politiske holdninger. Han anerkender, at genetik kan være gode at inddrage som kontrolvariable for politiske undersøgelser og forsøg, samt som instrumentel variabel. Derudover vil genetik kunne hjælpe med at forudsige holdninger, men hovedargumentet er dog, at genetik er utroligt svært at bruge i politologien og sjældent er værd at beskæftige sig med. Der bliver produceret alt for små resultater til, at det er værdigt forskningsfelt. Det er stadig socialisering som afgør holdninger.
