Philip E. Converse et al. (1964)

 

Definitioner: 1) Ideologi=Belief system: “configuration of ideas and attitudes in which the elements are bound together by some form of constraint or functional interdependence” (s.207), bruger ikke den snævre definition af ideologi, som “mindre dele” af et større belief system, men ideologi som det “hele” belief system. 2) Constraint=interdependence: Den psykologiske effekt af at en holdningsændring fordrer en anden holdningsændring: ”when new information changes the status of one idea-element in a belief system, by postulate some change must occur as well”

Empirisk fund: Borgere har inkonsistente holdninger der er ustabile over tid, som bygger på manglende opmærksomhed og ideologisk ræsonnement.

Ideologisk konsistens’ udspring og ’constraint’, 3 muligheder:

1)     Logiske årsager (afviser han mere eller mindre, måske klasse/Marx baseret logisk ræsonneren)

2)     Psykologiske årsager; Bottom up – fra borgerne; Borgerne danner kvasi-logiske argumenter ud fra bestemte universelt gældende principper og danner derfra et beleif system og en ’naturlig’ interdependens
Alternativt kan Ingleharts (2008) værdiskifte studie forklare bottom up bevægelser og øget betydning af frihed, lighed, bæredygtighed og lign.

3)     Sociologiske årsager; Top down – fra politiske eliter, partier; ’Constraints’ kommer gennem transmission fra eliterne til borgerne. Kommer i ”pakker”(naturligt hele og sammenhængende for borgerne, s.211).

Borgerne kan fremhæve og ’undertrykke’ visse elementer, men godtager hele ”pakken”.

 

Ronald Inglehart (2008)

Definitioner: Materialist vs. post-materialist: ”‘materialist’ values, emphasising economic and physical security, were overwhelmingly predominant – but as one moved from older to younger birth cohorts, ‘postmaterialist’ values, emphasising autonomy and self-expression,” s. 2)

Sammenhæng: Folk går fra materielle værdier (i situationer med knaphed) til post-materielle værdier (i situationer med større sikkerhed) → Måles ved MPM-værdier. Disse værdier (materielle eller post) skabes i ungdommen og er nogenlunde stabile. Samlet fører disse ændrede værdier til anderledes politiske krav, deltagelsesformer og partier(typer af partier).

Kritik: 1) Metoden MPM (materialist vs. postmaterialist indikator) måles på. 2) Grundlaget for værdiændringerne? 3) Modsætninger i eks. generationerne er måske i virkelig blot beskrevet gennem generationernes økonomiske(formative) sikkerhed i ungdommen?

Jost, John T., Brian A. Nosek & Samuel D. (2008)

–        Meningsfuld ideologi findes, og har betydning:

Definitioner: Marx og Engells to forståelser af ideologier: “[…]  (a) a value-neutral sense, in which ideology refers to any abstract, internally coherent system of belief or meaning, and (b) a more critical sense in which the term captures propagandistic belief systems that are typically misleading and systematically distorted.” (s. 127) Den første relaterer til Converse (og har ledt til en videnskabelig blindgyde), den anden fokuserer artiklen på. => ideologi som systemsbevarende/kritiserende

Sammenhæng: Ideologi bunder i menneskeligt autonomiske værdier og præferencer såsom; orden vs. kompleksitet, stabilitet vs. forandring, konformitet vs. kreativitet og originalitet vs. ’at høre til’. Denne ideologi giver til stadighed forklaringskraft til venstre vs. højre og forsvinder ikke lige umiddelbart. Den er samtidig en god indikator og ’prædiktor for borgernes holdninger, tanker og handlinger.

Implikation: Skift i sikkerhedsniveau (som eksempelvis 9/11) øger konservative holdninger. Modsat kan uddannelse og rejser være med til at nedbringe utryghed (gennem kendskab til det ukendte) og dermed fremme liberale holdninger.

 

Lise Togeby (2004).

Sammenhæng: Lise Togebys tekst er en kritik og nuancering af Converses undersøgelse af borgernes holdningers konsistens. Hun undersøger hvorvidt borgernes holdningers konsistens betinges af politisk viden.

Definitioner: Konsistens anses som socialt konstrueret. Dette vil sige, at konsistensen er kontekstafhængig således at den varierer over tid og sted. Konsistensen skal forstås fra et top-down perspektiv, således korrelationen mellem holdningerne er et udtryk for succesfuld sammenkobling af holdninger, altså politiske pakker udformet af den politiske elite. Dermed antager hun også en logisk sammenhæng mellem holdningerne (eksempelvis finder hun det logisk at undersøge holdninger mellem indvandrere og flygtninge, men derimod ulogisk at sammenligne holdninger til indenrigspolitiske og udenrigspolitiske issues). Det er også på dette punkt hun adskiller sig fra Converse.

Politisk viden måles ud fra fem spørgsmål (hvoraf ét udelades grundet manglende svar) omkring partier i regeringen, myndigheder der driver sygehusene, hvorvidt RV er velstillede over for immigranter og om Østrig er medlem af EU. Politisk viden kan således forstås som politisk opmærksomhed.

Forventning: Hun forventer at jo højere politisk viden borgeren har, jo større konsistens er der i borgerens holdninger.

Mekanisme: (Implicit) givet at konsistensen er udtryk for elitens sammenkobling af holdninger, antages det at personer med høj politisk viden (omkring samfundets indretning og politiske partier) i højere grad eksponeres for de politiske pakkeløsninger, som de indoptager.

Empirisk fund: Togeby mener at påvise, at konsistensen af holdninger om hhv. velfærdspolitik og offentlig/privat sektor og indvandrere og flygtninge betinges af politisk viden. Derudover påviser hun også en højere konsistens i DK sammenlignet med Converses undersøgelse af USA (med forbehold at denne blev foretaget i 1950’erne).

Kritik:
1) Operationalisering: hendes udgangspunkt i logisk beslægtede holdninger forekommer tautologisk i undersøgelsen af konsistens => konsistens forventeligt hvis der er logisk sammenhæng.
2) Kritik af Converse: har målt konsistens på to forskellige måder + to vidt forskellige kontekster => ikke fair sammenligning.

 

Russell J. Dalton (2008).

Sammenhæng: Russell J. Dalton undersøger hvorvidt ideologisk konsistens betinges af graden af partipolarisering. Artiklen kritiserer tidligere mål for partipolarisering og præsenterer et nyt.

Definition/operationalisering:

Følger Downs (1957) konceptualisering af partier som placeret på én lineær ideologisk dimension (venstre/højre). Få store partier på midten af kontinuummet indikerer et centristisk/midtsøgende partisystem (lav grad af partipolarisering). Et partisystem med et antal store partier placeret ved de politiske ekstremer indikerer et meget polariseret system, hvor centrifugale kræfter presser partierne til at bevæge sig imod ekstremerne. Måles gennem vælgerens opfattelse. Partiernes score summeres (vægtet for partiets størrelse), og landets score sammenlignes med gennemsnittet for at vurdere graden af polarisering.

Ideologisk konsistens måles som overensstemmelsen mellem en borgers egen-placering på en venstre/højre skala (0-10) og deres placering af partiet de stemmer på’s placering.

Forventning:

Dalton forventer, at høj partipolarisering leder til højere ideologisk konsistens.

Mekanisme:

Diversitet i partivalg bør forstærke polariseringen blandt vælgere. Hvis partier er distinkte i deres issue position, kan issues have større vægt (kontra partisystemer, hvor politikken bliver mindre distinkt og overlapper) => nemmere for vælgeren at tilslutte.

Empirisk fund: Forefinder at høj partipolarisering leder til højere ideologisk konsistens.

Kritik:

1) Er det plausibelt at antage én dimension? (Inglehardt påviser dog, at alle kan placere sig på en venstre/højre-skala + Jost, Nost & D. taler for en dimension)

2) Mål for ideologisk konsistens: issue-voting => potentielt vælges ens parti ud fra ét issue, i hvilket tilfælde lav konsistens er forventeligt. Samtidigt;

3) potentiale for, at ens parti placeres ud fra egen ideologiske placering.