Handling:
– Forsøger med sin artikel, at tage et lille skridt imod udviklingen af en generel politisk teori
Definition af politik:
– The authoritative allocation of values for a society
– Politiske aktiviteter vedrører autoritative fordeling af værdier i samfundet
– Politik omhandler altså politiske aktiviteter i form af fordeling af goder, og uenigheden herom, da ikke alle kan få lige andele
– Antagelser:
– Ressourceknaphed
– Politik vedrører konflikt om fordeling af goder. Ikke alle kan få hvad den andel de ønsker + uenighed om hvad goder omfatter (hvad der er værdier)
– Tilstrækkelig enighed/forhandlingsmuligheder til at træffe beslutninger
Revideret definition af politik (Erik Rasmussen):
– “Politik er sådan aktivitet som vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for samfundet”
Model: Det politiske system
– Systemets opgave er at producere beslutninger. Der opstår behov som ikke kan løses privat, der er behov for kollektive beslutninger og det henvender sig derfor til det politiske system
Det politiske system: Åbent system baseret på input fra samfundet, i form af kommunikation. Gensidig afhængighed mellem interne komponenter og kommunikation. Kan altså forklare hvordan efterspørgsel efter politik opstår i samfundet, og hvordan disse omdannes til politiske beslutninger og vedtagelse af love.
Omdannelse af input til output er systemets centrale opgave
– Modellen tager højde for variation i politiske aktører, nye omgivelser og konsekvenser af output over tid
– Et system i langsigtet ligevægt. Redskab til at forklare politiske stabilitet. Der opstår krav til systemet, disse ender ud i beslutninger som sendes retur til systemet, hvis utilfredshed ved disse output opstår nye krav.
Modellen danner altså et overordnet billede af hvad der sker i et selvstændig politisk organ. Det der holder det politiske system gående, er forskellige typer inputs. Disse kommer fra samfundet af, i form af støtte og efterspørgsel.
Centrale variable:
– Input (herunder efterspørgsel og tilslutning), output (politiske beslutninger) og feedback
Input:
– Informationer fra samfundet, der forarbejdes af det politiske system. Omhandler krav til specifikke output og tilslutning til systemet
Efterspørgsel i det politiske system:
– Efterspørgsel kan opstå i selve systemet eller i et miljø blandt en gruppe borgere hvor en utilfredshed med et politisk spørgsmål opstår
– Input Kanalen kan opdeles i fire kanaler: elektorale (borgere), korporative (IO’er), græsrods (situationsbestemt) samt mediekanalen (medier). Ved hver af disse findes ”gate-keepers” som befinder sig på grænsen til det politiske system, disse bestemmer hvilke krav der får lov at komme igennem og hvilke der ikke gør
– Krav/efterspørgsel opstår som følge af borgers materielle og immaterielle behov. Disse sammenfattes til specifikke politiske krav. Krav omdannes til et politisk emne, ved at nogle i det politiske system er klar til at politiserer emnet. Denne opgave varetages af gate-keepers
Tilslutning til det politiske system (Support)
– Det mest fundamentale input til det politiske system. Tilslutning giver energi til systemet, og dette bryder sammen hvis tilslutningen forsvinder
– Støtten kan være specifikt rettet mod en institution eller en person, eller den kan være mere diffus (langvarig støtte rettet mod systemet og institutioner)
Output:
– Beslutninger der påvirker autoritative fordeling af goder. Eksempelvis regler og love som produceres af det politiske system, eller som følge af en beslutning herfra
– Input til output foregår i det politiske system.
– Hvordan dette præcist foregår fremgår ikke klart i Eastons model, det politiske system er altså en “black box”
– Udgøres dog af parlamenter, regeringer og offentlige bureaukratier
Feedback:
– Feedback-loop: Hvor output giver anledning til nye inputs
Mekanismer:
Samfundet generer støtte til det politiske system som følge af to mekanismer:
- Ved outputs. Borgere danner støtte til det politiske system, hvis dette møder samfundets efterspørgsel (inputs), og formår at danne outputs i form af lov eller lovændringer der stemmer overens med efterspørgsels krav
- Gennem processen af politisering. Politisering er den proces hvorigennem et individs politiske mønstre konstrueres af samfundets medlemmer
– Individer lærer altså politiske mønstre fra andre individer i samfundet. Denne læringsproces starter fra barnsben og varer ved gennem hele livet
– Dog størst effekt i teenagerår
– Mekanisme: Forståelse for hvordan et politisk system generere og akkumulere støtte
