Strömbäck (2005)

 

Handling:

Analyserer og sammenligner fire typer af demokratier, herunder procedural demokrati, kompetitivt demokrati, deltagelsesdemokrati (direkte demokrati) og deliberativt demokrati. Undersøger de centrale mekanismer ved forskellige demokrati former samt normative forventninger fra borgere og normativ efterspørgsel efter nyheder(journalism)

–        Diskuterer medier og journalisters indflydelse på demokrati

–        Argumentere for at spørgsmålet om korrekt nyheds standarder ikke kan adresseres isoleret fra spørgsmålet om forskellige normative modeller for demokrati

–        For at finde nyheds standarder, hvor kvaliteten af nyheder skal evalueres, analyseres fire normative modeller for demokrati og deres efterspørgsel på borgere

 

Definitioner:

Hver demokratitype defineres ud fra Centrale mekanismer for at sikre “the common good” og centrale normative forventninger til borgere

–        Procedural demokrati

–        Common good: Frie og fair valg

–        Forventninger til borgere: Respektere demokratiske procedurer

–        Kompetitivt demokrati

–        Common good: Konkurrence fyldte valg

–        Forventninger til borgere: Klare holdninger samt viden om magtindehavere, office holders og partiplatforme

–        Deltagelsesdemokrati (direkte demokrati)

–        Common good: Borger deltagelse i det offentlige, både udenfor og indenfor politiske partier

–        Forventninger til borgere: Politiske engagement og viden om hvordan der influerers i det offentlige liv samt klare holdninger

–        Deliberativt demokrati

–        Common good: Deliberative diskussioner blandt alle sektioner i samfundet og deres repræsentative

–        Forventninger til borgere: Politisk interesse og deltagelse

Normativ efterspørgsel efter nyhedsjournalister (mediers rolle i samfundet)

–        Procedural demokrati

–        Respektere demokratiets procedurer

–        Medier som vagthund der afslører fejl/ulovligheder

–        Kompetitivt demokrati

–        Medier som vagthund

–        Fokus på politiske aktører

–        Deltagelsesdemokrati (direkte demokrati)

–        Lad borgere sætte dagsorden

–        Mobilisering af borgeres interesse, engagement og deltagelse i offentligheden

–        Fokus på problemer og løsning heraf

–        Frame politik som en åben proces hvor alle kan deltage

–        Deliberativt demokrati

–        Mobilisering af borgeres interesse, engagement og deltagelse i offentlige diskussioner

–        Forbinde deltager i diskussioner til hinanden

–        Støtte offentlig diskussion karakteriseret ved rationalitet, lighed og ærlighed

Fund/påstand:

Kun ved at specificere hvilken type demokrati vi taler om, og ved at specificere de normative implikationer for medier og journalister, kan vi fuldt ud forstå hvordan disse (medier og journalister) påvirker demokrati

 

King et al. (1994)

Handling:

Teoretisk tekst. Omhandler teorier indenfor social science, og hvordan disse udvikles.

 

Teksten siger ikke så meget og bruges ikke så meget. Dog benyttes følgende citat på flere forelæsninger, og er nok det mest centrale i teksten:

 

–        “Observerbare implikationer” som bindeled mellem teori og empiri

 

Teorier indenfor social science

–        Indeholder ofte specifikke deskriptive eller kausale hypoteser

–        Skal stemme overens med tidligere forskning

Udvikling af teori

–        Kendskab til tidligere arbejde, data mm.

–        Udvælgelse af teorier som kan være forkerte – gentest af disse

–        Mulighed for mange observationer for falsificerbarhed