Ikke teori, men tilgang! Alle aktører handler rationelt og egennyttemaksimerende (vigtigt med ”egen”). Denne tilgang kan benyttes til at teoretisere omkring dele af statskundskaben. Det frie marked = Politik (pga. samme aktører)
Tilgang til RC:
– Positivistisk tilgang; opstiller hypoteser og tester dem med udgangspunkt i at hypotesen forudsiger valg som giver størst mulig nytte for individer/organisationer/partier.
– Individfokus. Men kan analysere det kollektive (ved at forstå det kollektive som enheder/aktørers aggregerede nytte og derved, med en forventning om at individerne i samme parti/organisation ell. lignende ”går i takt”).
Præmisser:
– Aktørernes præferencer er 1) eksogent givne og upåvirkelige, 2) stabile (på kort sigt), 3) konsistente og 4) har en klar hierarkisk struktur A<B og B<C så skal A<C
– Aktørerne er underlagt restriktioner i form af 1) institutioner; formelle og uformelle regler som kan virke muliggørende eller begrænsende for aktøren, 2) andre politiske aktører, som også er egennyttemaksimerende og konkurrerer
– Aktørerne har tilstrækkeligt information (altid) til at foretage rationelle valg
Kritik:
– Kan aktører ikke være altruistiske (og derved ikke egennyttemaksimerende)?
– Kan aktører virkelig have fuld information?
– Er aktørernes præferencer virkeligt eksogent givne og stabile? Kan en aktør ikke både ændre og tilpasse sine præferencer (tænk eks. den glade slave).
– Vælgerne vil aldrig ud fra en RC model kigge med samfundets øjne, kan det virkelig passe?
– Måske det RC var gældende ved politiske valg med store konsekvenser?
– RC-teori bekymrer sig ikke om den sociale kontekst individer/aktører befinder sig i, men valg (og endda præferencer) må da i høj grad være afhængig af netop denne, netop fordi individer er formet af sociale sammenhænge/systemer.
Peter Nannestad (2009)
Opsummerende omkr. RC-tilgang + RC-institutionalisme.
– RC-tilgangen der benyttes kan både være ”tynd” eller ”tyk” og derfor mere eller mindre stringent i sine antagelser.
– RC-institutionalisme, tilgang der kan forklare hvorfor 1) institutioner bliver til eller ændret og 2) gennem hvilke mekanismer institutioner påvirker aktører à Se mere på s. 849ff i Nannestad
Anthony Downs (1957)
Partier og politikere laver politik for at blive valgt og ikke omvendt (s.28) + De er motiverede af magt, prestige, penge og ”spillet” (s. 30) + Political Business cycle theory; regeringen manipulerer økonomi op til valg (s.31) + hvordan stemmer vælgere, undtagelse med flerpartisystemer (ikke altid kandidaten der ville give størst nytte) (se side 49f)
Definitioner:
– Parti: ”is a team(red. coalition whose members agree on all their goals instead of on just parts of them) of men seeking to control the governing apparatus by gaining office in a duly constituted election” (25)
Noter til Downs: Hans model ”efterlader plads” til at aktører kan være altruistiske.
Stubager, Møller Hansen & Goul (2013)
Teksten kort: Teksten fremsætter data på 4 forskellige tabeller, som angiver forholdet mellem holdningen til omfordeling og ulighed og hhv. på Tabel 4.1: køn, alder, formue. Tabel 4.2: klasse sektor, hustandsindkomst. Tabel 4.3: sociale baggrundsfaktor. Derudover fremsættes data på holdningen til efterlønsreformens alt efter hvor langt man er fra efterlønsalderen og om man forventer at gøre brug af efterlønnen.
Centrale variable: Y er holdningen til omfordeling og ulighed, og X er forskellige variable som ud fra et RC perspektiv (egeninteresseforklaring) logisk ville føre til bestemte holdninger. Eks. højere husstandsindkomst à mindre sandsynlighed for positiv overfor omfordeling.
Centrale argument og mekanisme: Mennesker er egennyttemaksimerende og vi kan derfor forvente at de vil have holdninger og vælge ud fra denne mekanisme. (Dog mest ”holdtimes forventninger” til Stubagers data ud fra ugens teoretiske pensum.)
Empirisk fund: Overordnet set finder vi støtte til 1) at offentlige ansatte har mere venstreorienterede holdninger til skat. 2) At des højere husstandsindkomst eller formue des mere højreorienteret er personerne ift. omfordeling og ulighed. Delvis støtte til 3) at en højere indkomst fører til større tolerance overfor ulighed i samfundet. Dog kun svag støtte til 4) at folk der ventes at blive ramt af efterlønnen og gøre brug af den i højere grad stemmer socialistisk fremfor borgerligt.
Kritik: 1) Målet for ulighed er meget ’skarpt’ stillet spørgsmål. 2) Faktisk den gruppe (1952-55) som ikke er berørt af efterlønsreformen som reagerer kraftigst (sammen med 56-65), men giver stadig ikke mening ift. forventninger omkring egeninteresseforklaringerne; da de burde være indifferente.