– Social identitet = En gruppeidentifikation, hvor medlemskabet af gruppen indgår som en del af individets selvopfattelse (Tajfel 1981: 255)
1) Trin 1: Social kategorisering
– Man overdriver forskellene mellem folk i gruppen og folk uden for gruppen
– Man overdriver ligheden mellem folk inde i gruppen
2) Trin 2: Identifikation med gruppe
– Vi udvikler en følelsesmæssig tilknytning til vores gruppe®
– Vi tilpasser vores adfærd til gruppens normer og interesser
3) Trin 3: Sociale sammenligninger
– Gruppemedlemmer er motiverede til at beskytte og fremme gruppens status
– Ind-gruppe favorisering (in-group bias)
– Modvilje mod ud-grupper (fordomme, diskrimination)
– Som menneske har man brug for anerkendelse – når man er i en gruppe, så vil gruppens omdømme smitte af på individets selvværd => individet ønsker at fremme gruppen og få den til at fremstå positivt
– Politisk identitet = social identitet med politisk relevans
Ellemers (2012)
Teksten kort
– Teksten omhandler gruppeselvet og hvordan individer i grupper kan begynde at agere, tænke og føle anderledes end de ville alene. Dette kan bringe det bedste frem i folk eller det værste – såsom had mod andre blot grundet andres valg af religion. Forsøger at forstå hvornår og hvorfor gruppeselvet bliver mere vigtigt end det individuelle selv.
Central(e) variable: hvad er X og Y, og hvilken sammenhæng argumenteres der for?
– Social identitetsteori (Tajfel & Turner)
– Kognitive processer og sociale forhold hjælper med at forstå og forudsige hvornår og hvorfor folk kan tænke, føle og agere som gruppemedlemmer, og hvornår de mere sandsynligt vil agere som separate individer
– Når der opstår en kompleks situation aktiveres gruppeselvet
Definitioner
– Den vestlige ”illusion of meritocracy”
– De, som tilhører en devalueret gruppe, bør bare bryde væk fra gruppen og forbedre deres udfald
– Kritik: dette er lettere sagt end gjort, eftersom andre ikke nødvendigvis vil acceptere eller anerkende de, som prøver at komme over i en anden gruppe
Centrale argument
– Gruppeselvet kan guide folks adfærd, når de indser at de er en del af gruppen eller når de er subjektivt forpligtet til gruppen
– Dermed kan gruppeselvet få folk til at have en adfærd, som strider imod deres personlige idealer til fordel for at opnå vigtige gruppe-målsætninger.
– Et andet teoretisk argument i teksten: gruppeselvet påvirker også, hvordan folk responderer på dem. Altså om, hvorvidt et individ føler sig inkluderet eller ekskluderet fra en gruppe.
Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?
– Folk mister følelsen af selvet og udviser manglende selvbevidsthed og selvkontrol, når de kommer i grupper sammen. Negativt: F.eks. Fodboldshooligans eller Positivt: F.eks. fokus på fælles mål kan inspirere folk til at overkomme personlige usikkerheder, som ellers ville hindre dem i at opfylde målet
– Stereotypisk trussel
– Stereotypiske forventninger kan forårsage sænke performance/karriereaspirationer
– F.eks. når kvindelige studerende skulle indikere deres køn før de tog en matematikeksamen (i stedet for efter) var deres performance reduceret med 33 %
– Når folk mere eksplicit adresseres ud fra et gruppeselv, som de selv vurderer irrelevant til situationen, så er de bedre til at modstå confirming group-based expectations
Mekanismerne: forklaring på hvorfor x påvirker y. Præmisser der skal være opfyldt?
– Præmisser:
– Ønsket om at være værdisat af andre og inkluderet i grupper er et basalt menneskeligt behov
Kausalmodel
– Gruppeselv → individers adfærd
Hvis empiriske fund; holder teorien? hvorfor/hvorfor ikke?
– Selv når folk tilfældigt bliver tildelt race-blandede hold, som består af individer, der ikke kender hinanden, viste funktionel magnetisk resonans forestilling(functional magnetic resonance imaging) mere hjerneaktivitet, når man så folk fra ens eget holds ansigter (versus folk fra andre hold)
Campbell et al. (1960)
Teksten kort
– Teksten undersøger, hvordan partiidentifikation påvirker amerikaneres stemmeadfærd og
holdninger.
Central(e) variable: hvad er X og Y, og hvilken sammenhæng argumenteres der for?
– Psykologiske faktorer ligger bag, hvorfor amerikanerne stemmer, som de gør.
– Den vigtigste psykologiske faktor er partiidentifikation.
Definitioner
– Partiidentifikation = ”We use the concept here to characterize an individual’s affective orientation to an important group-object in his environment.” (Campbell et al. 1960: 121)
– Ens tilknytning til en gruppe er meget mere langvarigt end at man bare stemmer
– Individet og gruppen hænger sammen, hvorfor partiidentifikation måles som noget andet end det parti, som man stemmer på.
Centrale argument
– Vælgerens respons til ethvert politisk emne er dybt påvirket af vælgerens varige
Partitilhørsforhold.
Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?
– Partiidentifikation som er perceptuelt filter (Campbell et al. 1960: 133)
– Et filter, hvorigennem individet tenderer til at se, hvad der er favorabelt til
hans partiske orientering
– Observerbare implikationer:e
1) Tilhængere af forskellige partier vil ”se” verden på en måde, der
stiller deres parti i et gunstigt lys
2) Jo stærkere identifikation, desto større partiskhed eller bias i
perceptioner
Kausalmodel
– Partiidentifikation → stemmeadfærd
Hvis empiriske fund; holder teorien? hvorfor/hvorfor ikke?
– Surveydata af armerikanske borgere fra 1952 og 1958. Størstedelen af borgerne klassificerer sig selv som enten republikanere eller demokrater og indikerer, at denne loyalitet har været fast gennem en række valgkampe. Kun få faktorer har altså større betydning end partiidentifikation i USA, når folk skal stemme. Altså holder teorien.
Kritik:
– Generel/overfladiske kritikpunkter:
1) Hvilken motivation ligger bag identifikation med en gruppe – og viljen til at forsvare den?
2) Er det virkelig ønsket om et positivt selvbillede/opretholdelse af højt selvværd, som er motivationen bag gruppeidentifikation?
3) Er det identitet? Eller er der andre forklaringer?
4) Hvordan skal vi tænke om individer med multiple identiteter?
Gurin et al. (1980)
Teksten kort
– Teksten har en komparativ tilgang, hvor en række data om folks klasse-, race-, køns- og aldersbevidsthed og identifikation sammenlignes
Central(e) variable: hvad er X og Y, og hvilken sammenhæng argumenteres der for?
– Hypoteser:
– H1: Identifikation forventes at være mere udbredt blandt sorte end blandt hvide og blandt folk i arbejderklassen end folk i middelklassen
– H1a: Sorte forventes at være mere politisk bevidste og kollektivt orienteret end hvide og ligeledes, at arbejderklassens arbejdere forventes at være mere politisk bevidste og kollektivt orienteret end middelklassen
– H2: Identifikation forventes at være mere udbredt blandt sorte, mindst udbredt blandt ældre mennesker og moderat blandt kvinder og ”blue-collar workers”
– H2a: Sorte forventes at være mere politisk bevidste og kollektivt orienteret end folk, som identificerer sig mere med de tre andre underordnede strata; ældre mennesker forventes også at være mindre politisk bevidste og kollektivt orienteret end kvinder og ”blue-collar workers”
Definitioner
– Identifikation= en persons relation til andre inden for et stratum
– Bevidsthed= et stratums position inden for et samfund
– Kollektivistisk orientering= man forpligter sig på kollektiv handlen, som typisk anses som et skift fra tidligere præferencer, hvor man kun handlede på baggrund af sig selv
Centrale argument
– Hvis mennesker identificerer sig med en gruppe og opfatter gruppen som forulempet ift. andre grupper i samfundet, så vil man være mere tilbøjelig til at indgå i politiske bevægelser/aktioner for gruppens interesser
Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?
– Identifikation med en gruppe + opfattede fælles interesser + opfattet status-/ressourcemangel = kollektiv politisk handling for gruppen
–
Kausalmodel
– Gruppeidentifikation + følelse af at være relativt forulempet → indgåelse i politiske bevægelser for gruppens interesser
–
Hvis empiriske fund; holder teorien? hvorfor/hvorfor ikke?
– Delvis støtte til H1: støtte på den racemæssige dimension, men ikke klassedimensionen.
– Støtte til H1a: der er både magtutilfredshed blandt folk, som identificerer sig selv som sorte i arbejderklassen og hvide i middelklassen.
– Støtte til H2: stor identifikation blandt sorte, men alder er mere udbredt end klasse og kønsidentificering.
– Delvis støtte til H2a: bevidsthed blandt ældre var stærkere og bevidsthed blandt kvinder var svagere end forventet.
Sniderman & Hagendoorm (2007)
Teksten kort
– Omhandler de to teorier social identity theory (SIT) og realistic conflict theory (RCT).
Centrale argument
– Grupper og gruppefølelse påvirker, hvordan individer ser på sig selv og hinanden.
Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?
– Social identity theory
– 1) Kategorisering
– Kategorisering danner et bias, som favoriserer ind-gruppen
– 2) Kontekstafhængighed
– Hvis der er en positiv kontekst: man vurderer andre grupper positivt med gensidig respekt og tolerance
– Hvis der er en negativ kontekst: man vurderer andre grupper negativt (in-group bias)
– Realistic conflict theory
– Fokuserer på selvinteresse: Det er vigtigt, at individer kan se, at deres selvinteresser er ’at risk’ enten på individ- eller gruppeniveau eller begge.
–
Mekanismerne:
– SIT, Social identity Theory:
– Præmis: Individer har behov for positiv selvevaluering
– For at tænke godt om sig selv, har folk behov for at tænke godt om grupperne, som de tilhører
– For at kunne tænke godt om de grupper, som de tilhører, skal de adskille dem fra andre ved at sætte deres gruppe i et lys, som er til deres fordel og sætte andre grupper i et dårligt lys
– F.eks. vil man udvikle en negativ indstilling over for etniske minoriteter
– RCT, Realistic conflict theory:
– Præmis:
– Økonomiske ressourcer er knappe
– Konkurrence er uundgåelig og rationel
– Hvis ”de” har mere, så har ”vi” mindre (nulsumsspil)
– Egennytte
– Individer er egennyttemaksimerende og handler på baggrund af deres grupper
Kausalmodel
| SIT: | RCT: |
| Knaphed i ressourcer → konkurrence → egennyttemaksimering på baggrund af gruppen
|
Empiriske fund:
– Undersøger, hvordan hollændere opfatter indvandrere.
– Støtte:
– SIT: Tabel 4.2 og 4.4 og figur 1
– RCT: tabel 4.3
– Støtter ikke:
– SIT: ”cultural threat” i tabel 4.2 (det kan være tegn på social desirability og tabel 4.4, som kan være drevet af økonomi
– RCT: individuel sikkerhed er insignifikant (problematisk hvis selvtillid driver truslen frem for egennyttemaksimering)
– Undersøgelsen viser, at SIT går på tværs af analyser og dermed har større forklaringskraft
– Det betyder, at hollandske borgere i højere grad er drevet af gruppekonflikt og behovet for positiv selvopfattelse end sikkerhedsmæssige og økonomiske egeninteresser
