Bornschier (2009)

 

Teksten kort

–        Primært en tekst der informerer om skillelinje begrebet og den litteratur der har været om begrebet.

–        Forfatteren tilføjer selvstændigt fokus på skillelinjemodellens relevans i Latinamerika (dette er dog irrelevant, hvorfor jeg ikke kommer ind på det. Blot husk at skillelinjemodellen er udviklet ud fra Vesteuropæiske land

 

Central(e) variable:

Overordnet model: Politiske skillelinjer à vælgeradfærd

 

Mere ’i dybden’ model fra forelæsningen (makro-mikro-makro model slide 5)

X = Sociale strukturer i samfundet (makro)

Y = Styrken af politiske krav (makro)

 

= sociale strukturer i samfundet (makro), fx industrialiseringen, → individer er blevet tildelt en social position (mikro), fx arbejderklassen, → individet er disponeret for bestemte værdier, holdninger, interesser og bevidsthed (mikro), fx identifikation med andre arbejdere og socialistiske holdninger. → Dette afleder et bestemt partivalg (mikro), fx Socialdemokratiet, → det specifikke partis politiske krav vil stå styrket i det politiske system jo mere støtte de får (makro), fx krav om bedre lønvilkår der vil synes mere salient, hvis Socialdemokraterne har mange støtter/stemmer.

 

 

Definitioner:

Skillelinje

(oversat fra ”cleavage”) = en konflikt i demokratisk politik med rod i sociale strukturelle transformationer, der er blevet udløst af storstilede processer, fx industraliseringen (Bornschier, 2009:1)

–        Bartolini & Mair (1990): Et politisk skel skal bestå af tre elementer for at udgøre en skillelinje (Bornschier, 2009: 2)

  1. Socio-strukturelt element, fx klasse, religiøs retning, status eller uddannelse. Dvs. forandring i samfundets sociale strukturer.
  2. Normativt/Psykologisk element; Kollektiv identitet med den pågældende sociale gruppe. Dvs. tilstedeværelsen af en os/dem mentalitet.
  3. Organisatorisk element; i form af kollektiv handling eller en holdbar organisering af de sociale grupper berørt. Dvs. opdeling på et organisatorisk niveau, fx partier der repræsenterer holdninger der tilgodeser bestemte grupper.

= Når disse tre elementer er opfyldt, er skillelinjen forholdsvist varigt og stabilt. Bemærk at der er tale om en kausal sammenhæng.

 

Critical juncture

Afgørende skel i den samfundsmæssige udvikling (F5: 9). Disse critical junctures skaber et mobiliseringseringspotentiale, der kan komme til udtryk politisk.

NB: Hele pointen om CJ kommer fra Rokkan & Lipsets model (makro, mikro, makro). Forklaring af CJ i selve Bornschier teksten: ”Across Europe, the twin processes of the national and the industrial revolutions have constituted ”critical junctures” determining subsequent political development, and have led to long-term alignments between social groups and politicial parties.” (Bornschier, 2009: 2)

 

Centrale argument:

–        Skillelinjemodellen forklarer hvordan strukturelle ændringer i samfundet har dannet sociale grupper, der har tilhørsforhold til politiske partier.

–        Modellen er en bottom-up model: en samfundsgruppe har haft efterspørgsel efter repræsentation, hvorefter et politisk parti enten er blevet dannet grundet denne efterspørgsel, eller som i dag; ofte tilpasser sig den efterspørgsel efter repræsentation der er i samfundet.

 

Element af ’path dependency’ = en tidlig mobilisering påvirker mulighederne for mobilisering senere, fx hvis behovet allerede var blev udfyldt. Skillelinjemodellen er derfor historisk institutionalistisk.

 

Centrale påstande

Om skillelinjemodellen (Bornschier, 2009: 2):

Lipset & Rokkan (1967) er ophavsmænd til en makro-historisk ramme der pointerer 2 ’critical junctures’, som har resulteret i 4 skillelinjer (i Vesteuropa).

 

 

  1. Critical juncture 1: Nationale revolution, dvs. dannelse af nationer (historisk fra den franske revolution og frem):
  2. Skillelinje 1: Territorial skillelinje: center vs. periferi
  3. Skillelinje 2: Religiøs skillelinje: stat vs kirke
  4. Critical juncture 2: Industrielle revolution (1800-tallet i UK og 100 år frem)
  5. Skillelinje 3: Sektor skillelinje: landbrug vs. industriel økonomi
  6. Skillelinje 4: Klasseskillelinje: arbejder vs. arbejdsgiver

 

Fastfrysningshypotese

Lipset & Rokkan opstillede en ’fastfrysningshypotese’ (mere en empirisk observation (se Rokkan tekst)) = partisystemet i 1960’erne reflekterer overordnet de skillelinjestrukturer der var i 1920’erne, altså at partisystemet var færdigudviklet.

Men hvad ’frøs’ fast i 1920’erne? (Bornschier, 2009: 3):

  1. Forholdet mellem klasse og partier der repræsenterer deres interesser blev dannet i den tidlige proces af partisystemet. Efterfølgende er dette forhold relativt urørt.

= Dvs.: skillelinje → opdeling i socialgrupper → støtte til samme parti → partisystemets stabilitet

  • Kritik heraf: urealistisk. Der sker stadig ændringer i samfundet, fx geografisk mobilitet.

2       Partisystemet er formet af historiske skillelinjer.

1) Klasseskillelinjer forskellig i lande, grundet forskellige muligheder for alliancer.

2) Styrken af klasseskillelinjen (relativ ny skillelinje) bestemt af tilstedeværende skillelinjer.

= Dvs. at arbejderklasse partiers mulighed for mobilisering har været begrænset af den mobilisering der allerede var sket af bl.a. religiøse og nationalistiske bevægelser.

 

Realignment theory

Siden 1980’erne har der være nye emner på spil, hvilket har modsagt fastfrystningshypotesen. Der bliver nødt til at være noget frafald ift. støtten til de gamle politiske partier, hvis vælgerne skal være ledige til at blive mobiliseret af nye aktører (Bornschier, 2009: 4). (Forelæsning, 5: 21):

→ Dealignment = opløsning af eksisterende alliancer mellem bestemte sociale grupper og bestemte partier

→ Realignment = Skabelsen af nye alliancer mellem bestemte sociale grupper og bestemte partier

 

Spørgsmålet om realignment og dealignment kommer i forbindelse med, at class voting (dvs. klasse udslagsgivende for politisk stemme) er nedadgående, således at vælgere stemmer mindre på partier der repræsenterer deres ’klasse’.

 

Empiriske fund:

Bornschier trækker på pointer fra andre forfattere angående skillelinjemodellen i gamle demokratier, bl.a. Stubager (se nedenstående), men også Kriesi, etc.

 

 

Rokkan (1987)

Teksten kort

De nordiske lande har opbygget institutioner for at opretholde deres massedemokratier. Men de nordiske lande har udviklet institutionerne på forskellige tidspunkter, i forskellig rækkefølge og har frembragt ulige skillelinjer (Rokkan, 1987: 239). Nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island

 

Teksten er ikke en teoretisk tekst, men anvender et historisk blik til at se på hvorfor de nordiske lande har udviklet sig med visse grupperinger og ikke andre. Er derfor ikke super super relevant…

 

Central(e) variable:

X = historisk begivenhed à Y = udvikling af institution

Teksten er en afprøvning af skillelinjemodellen på et historisk perspektiv

 

Centrale argument

Der er sket nogle critical junctures i de nordiske lande og de har haft forskellig betydning i landene. Der har særligt været en ’nord-syd’ (lodret) dimension og ’vest-øst’ (vandret) dimension, fx mht medlemskaber:

  Med i NATO Neutral
Ikke i EF Island, Norge Sverige, Finland
Med i EF Danmark  

(Denne skelnen er dog langt fra aktuelt længere)

 

(Mere en sideindskydelse end det helt centrale argument):

Rokkan (1987: 236)

Mener ikke at man lave en teori/model uden at relatere den til Marx.

  1. 236: model kan tolkes som et forsøg på at differentiere tre hovedtyper af hierarki, dominans i det politiske system: territorielt-politisk, økonomisk og kulturelt

 

Fra slides (F5: 8):

–         Marxismen fokuserer på klassekamp og økonomien som afgørende drivkraft for den sociale og politiske udvikling. Skillelinjemodellen adskiller sig ved, at der er andre konflikter end blot klassekamp i fokus – er en mere generaliserende tilgang end marxismen.

–        Skillelinjemodellen trækker på historisk institutionalisme: begivenheder i samfundet kommer til at forme de efterfølgende handlinger, hvorfor der er en form for stiafhængighed

 

→ Relatér pointen om Marx til, at Marx talte om klassesamfundet som skillelinje (opdeling mellem grupperne). Sidenhen er der kommet andre skillelinjer til.

 

Hvad er de(n) central(e) påstand(e)? + empiriske fund

Danmark som case i CJ (Forelæsningsslides s. 12-13)

  1. Critical juncture 1: Nationale revolution
  2. Territorial skillelinje: tab af Norge i 1814 og Slesvig-Holsten i 1864. Periferien forsvandt, men der var fortsatte nationale spørgsmål frem til 1920.
  3. Religiøs skillelinje: Luthersk statskirke har haft stærkt monopol i DK, hvilket har gjort at der har været en svagere konflikt.
  4. Critical juncture 2: Industrielle revolution
  5. Sektor skillelinje: konflikt om fødevarepriser, da priserne i byen var anderledes end på landet
  6. Klasseskillelinje: konflikt om løn og økonomisk fordeling blandt bl.a. arbejdere og arbejdsgivere

= DK er især præget af økonomiske konflikter, hvorfor den industrielle revolution især har haft en betydning for Danmark.

 

Jf. fastfrysningshypotesen: I DK var der allerede 4 partier der dækkede de behov der var i befolkningen, hvorfor partisystemet er fastfrosset.

Lipset & Rokkan skriver i en tid før den post-materielle udvikling virkelig er blevet sat i gang og derfor er befolkningens bekymringer på dette tidspunkt stadig økonomiske og klasseorienterede. Der er altså ikke behov for mere end de 4 partier – dette ændrer sig dog senere. På forelæsningen har jeg ligeledes noteret, at L&R, da deres teori kommer ud, åbner op for at der er ved at ske noget i samfundet – så de redder deres teori.

 

Rokkans trekant:

Først har det været en konflikt mellem Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, og senere hen er Radikale Venstre kommet til.

 

 

Stubager (2013)

Teksten kort

Der har været en fremvækst af post-industrielle værdier i Vesteuropa og derfor er nye emner, fx immigration, abort, etc., kommet frem, der placerer sig på en libertær-autoritær dimension. Den elektorale konflikt mellem autoritære-libertære værdier har rødder i forskellen mellem lavt og højtuddannede grupper. Uddannelsesbaserede identiteter og gruppebevidsthed kommer til udtryk i partivalg. Dvs. den autoritære-libertære konflikt er baseret på en uddannelsesskillelinje (Stubager, 2013: 372)

 

Central(e) variable:

X = Uddannelsesniveau à Y = Vælgeradfærd

 

Definition:

Autoritære-libertære værdier definition =

–        Autoritære = favoriserer socialt hierarki – de mennesker der afviger fra konventionelle normer skal lære at overholde majoritetens normer. ”Authoritans favour social hierachy – the rank ordering of individuals in a system with a clear distinction between superior and inferior groups or persons” (Stubager, 2013: 375).

–        Libertære = bryder sig ikke om sociale hierarkier og foretrækker frie og lige interaktioner mellem mennesker uden syn for social positioner (Stubager, 2013: 375). Præferencer for respekt og tolerance for andre mennesker uanset ens egne normer eller samfundets normer.

 

Skillelinje definition (Bartolini & Mair, 1990) (Stubager, 2013: 375-376)

Tre niveauer af lagdelt konflikt (dvs. den første skal være til stede for at den næste kan opstå, etc.)

  1. Socio-strukturelt
  2. Psykologisk (værdier og identiteter, der er i individers bevidsthed)
  3. Organisatorisk (ofte politiske partier)

 

Centrale argument

Bartolini & Mair’s (1990) skillelinjemodel på uddannelse og autoritære-libertære værdier:

Forskellige uddannelsesgrupper har forskellige værdipositioner og gruppespecifikke bevidstheder, hvorfor de stemmer på specifikke partier (partierne mobiliserer gruppens interesser eller værdier)

 

Centrale påstand:

H1: Uddannelsesniveau som vigtigste forudsigelse for autoritære-libertære værdier

Forklaring: eksempelvis bliver studerende socialiseret til at acceptere de værdier, der er i den givne uddannelsesinstitution igennem deres undervisere og medstuderende. Derfor har det en betydning om primært hersker libertære eller autoritære værdier i uddannelsesinstitutionen, da det er de dominerende værdier der socialiseres videre. MEN ofte er det de libertære værdier der er herskende i uddannelsesinstitutioner.

→ Påstand: højtuddannede er mere libertære end lavtuddannede (Stubager 2008) (Stubager, 2013: 376-377)

 

H2: Individer med højt eller lavt niveau af uddannelse vil identificere sig med deres gruppe, have en gruppebevidsthed og være tro mod gruppen i en gruppekonflikt.

Forklaring: et hvis uddannelsesniveau gør at individer udviklinger en identificering med andre individer med samme niveau af uddannelse, i kontrast til individer med et andet uddannelsesniveau. (Stubager, 2013: 377)

 

H3: Medlemmer af højtuddannede grupper vil stemme på partier med libertære værdier, hvorimod medlemmer af lavtuddannede grupper vil stemme på partier med autoritære værdier.

Forklaring: medlemmer af modstridende uddannelsesgrupper stemmer på partier, som repræsenterer deres værdier i den politiske arena (Stubager, 2013: 377)

→ Påstand: effekten af uddannelse (socio-strukturelt element) på stemmeafvigelse (organisatorisk element) er medieret af værdier og bevidsthedsfaktorer (psykologisk element).

 

Mekanismerne:

X påvirker ikke direkte Y, men går igennem nedenstående kausalkæde, hvor begge elementer i kassen om det ’psykologiske element’ skal være opfyldt.

Uddannelsesgrupper (x) former bestemte værdier (autoritære-libertære) og bevidsthed om gruppemedlemskab, der tilsammen påvirker deres støtte til bestemte partier (y).

 

Kausalmodel:

 

 

Empiriske fund:

Hypotesefund

H1: Tabel 1: sidste fire kolonner viser, at de højtuddannede er de mest libertære (lav score) (Stubager, 2013: 382)

H2: Tabel 1: første to kolonner viser at uddannelse er den vigtigste faktor der påvirker udviklingen af identitet. Dvs. medlemmer af uddannelsesgrupper besidder en vis grad af identitet i forbindelse med deres gruppemedlemskab. (Stubager, 2013: 380)

 H3: Tabel 2 & 3 (se side 385): resultaterne støtter hypotesen og viser at uddannelsesbaseret social identitet spiller en rolle, når det kommer til stemmeafgivelse. Figur 2 (viser den forudset sandsynlighed for at stemme på hvert parti over varierende niveauer af bevidsthed): DF og RV er foretrukket af vælgere på hver deres side af skalaen – dem med negative ’evalueringer’ af den højuddannede gruppe foretrækker DF, hvorimod dem med positive ’evalueringer’ af højtuddannede foretrækker RV. (Stubager, 2013: 386)

 Konkluderende fund (Stubager, 2013: 388-390 (nedenstående pointer i rækkefølge))

→ Uddannelse er vigtigt i dannelsen af uddannelsesbaseret identitet og bevidsthed, lige såvel som autoritære-libertære værdier. Dvs. her er der link mellem socio-strukturelle og psykologiske element.

→ Uddannelse spiller ikke en signifikant rolle for økonomiske værdier.

→ Indkomst og arbejde spiller kun mindre roller ift. identitet, bevidsthed og autoritære-libertære værdier

→ Højtuddannede individer foretrækker RV, hvorimod lavt uddannede foretrækker DF – dette stemmer overens med hvad der forventes grundet partiernes position på den autoritære-libertære dimension. Dvs. her er der link mellem socio-strukturelle og psykologiske elementer på den ene side, og organisatoriske på den anden.

→ Uddannelsesbaseret identitet og bevidsthed, samt autoritære-libertære værdier, stemmer også overens med forventninger og påvirker elektoral handling

 

Kritik:

–        Vigtig pointe: Danmark bliver set som en kritisk case ift. dette emne, fordi:

–        1) velfærdsstaten gør det svært at danne en uddannelsesskillelinje (Henjak, 2010)

–        2) niveauet af social udvikling + det åbne politiske system (2 pct. spærregrænse) gør det danske samfund åbent for nye sociale og politiske indflydelser (Stubager, 2010) (Stubager, 2013: 374) → dvs. hvis denne teori ikke gør sig gældende i DK, kan der sættes spørgsmålstegn ved resultaterne i andre lande.

–        Vi vil nok ikke se de samme former for skillelinjer i tidligere kommunistiske lande (Stubager, 2013: 390). Teorien er derfor ikke direkte mulig at overføre på alle andre lande.

–        Kan autoritære-libertære værdier ikke stamme fra et andet sted end uddannelse?

–        Identitet er målt endimensionelt. Er det overhoved muligt at måle identitet med ét spørgsmål?

–        Kan man udelukke økonomiske faktorer? Kan det ikke stadig have en indvirkning på hvordan folk stemmer?