Det er midt september, og det betyder én ting: Fyringssæsonen står for døren.
Måske bor du i en af de 335.000 danske husstande, som har en gammel, ikke-miljømærket brændeovn fra før 2005? Er det tilfældet bør du skifte den ud i en fart. I hvert fald hvis du spørger Det Økologiske Råd.
Ny forureningsberegner viser, hvor meget du forurener miljøet
Denne forureningsberegner, som netop er færdigudviklet, viser, hvor meget folk med en gammel brændeovn forurener miljøet med sundhedsskadelige partikler.
Fyrer du fx op i din gamle brændeovn 100 dage om året, svarer den mængde forurening, det skaber, til at du varmer dit hjem op med almindelig fjernvarme i 20.850 dage, svarende til 57 år! Eller med en varmepumpe i 31.300 dage svarende til 85 år. Eller med et gasfyr i… hold nu fast… 835.000 dage, hvilket svarer til 2.287 år!
Hvis du selv prøver beregneren, kan du nemt se, hvor meget du forurener miljøet med din brændefyring.
Det Økologiske Råd er kilde på tallene, og det er også Det Økologiske Råd, som har kvalitetstjekket beregneren.
550 danskere dør for tidligt hvert år pga. brændeovn
Man tror næsten, det er løgn, men det er af Det Økonomiske Råd vurderet, at brændefyring (især fra ikke-Svanemærkede brændeovne) årligt er skyld i 550 danskeres for tidlige dødsfald, samtidig med at brændefyreingen er skyld i 330.000 årlige luftvejslidelser.
Her er oven i købet antaget den præmis, at der altid fyres optimalt, hvilket langt fra er tilfældet. Derfor er tallet i praksis endnu højere.
Står du med en gammel brændeovn, bør du altså ikke længere være i tvivl: Du bør skifte din varmekilde ud derhjemme. Her vil fx fjernvarme være et godt alternativ: Som beregneren viser, udleder det langt mindre sundhedsskadelige partikler, og samtidig vil fjernvarme om 5-7 være CO2-neutral.